Sådan kan du nemt undgå kontorskader

Bruger du også det meste af din arbejdsdag på et kontor? Hvis man sidder meget ned og arbejder foran en computer, kan man hurtigt pådrage sig diverse kontorskader, fordi man måske kommer til at sidde i den samme stilling for længe.

Når man bruger det meste af sin dag på at sidde i en kontorstol, kræver det, at man laver et så godt arbejdsmiljø som muligt, så man kan passe godt på sin krop i løbet af dagen. Hvis du er en af dem, der bruger meget af arbejdstiden på et kontor, og har brug for nogle gode råd til, hvordan du nemt kan undgå kontorskader, så kan du læse meget mere her.

Skab variation i arbejdsstillingerne

Det er ikke farligt at sidde på et kontor det meste af dagen, men som mennesker er vi bare ikke skabt til det. Derfor kan det resultere i smerter i blandt andet ryg, nakke og skuldre. Variation i arbejdsstillingen er helt essentiel, hvis du gerne vil undgå diverse smertefulde kontorskader.

Her gælder det om at skabe et så godt arbejdsmiljø som muligt, så du kan gøre det nemmere for dig selv i løbet af arbejdsdagen. Et godt råd er for eksempel at indrette dit kontor med et hæve-sænke bord, så du både får mulighed for at sidde ned og stå op i løbet af den lange arbejdsdag.

Derudover er det selvfølgelig også vigtigt, at din kontorstol er indstillet korrekt. Den skal altså passe til din egen stilling i forhold til dit skrivebord, så du kommer til at sidde bedst muligt, når du arbejder foran computerskærmen.

Ifølge TV2 er det godt at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen, og derfor kan du med fordel tage nogle pauser, hvor du får gået lidt rundt i lokalet, så du ikke er låst fast i den samme stilling hele dagen. Variation er altså et nøgleord, når det kommer til at undgå kontorskader.

Hav udstyret i orden og vær opmærksom på symptomer

Et andet godt råd, når du vil undgå kontorskader, er, at du sørger for at mus, skærm og tastatur er af god kvalitet. Hvis du primært arbejder foran en computer, så kan du hurtigt få smerter og problemer med håndleddene.

Derfor skal du sørge for, at du for eksempel har en mus, der er præcis og let, så du ikke overbelaster dine håndled for meget. Det samme gælder for dit tastatur. Her kan det være en god idé at prøve nogle forskellige modeller af.

Det er er altså nogle simple ting, der kan være afgørende for, at du undgår kontorskader og sygemeldinger. Samtidig kan det være en god idé at undersøge, hvad det er for nogle skader, du kan pådrage dig, så du kender til symptomerne, og dermed hurtigt kan forebygge dem.

Hvad er det lige, det betyder, når man har en musearm? Og hvad er hold i nakken egentlig? Dette er alt sammen noget, der er godt at læse op på, så du helt præcist ved, hvad det er for nogle symptomer, du skal være opmærksom på. På den måde kan du nemt undgå kontorskader.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑