Sådan får du trænet derhjemme

Træning er blevet et populært emne. Vi går mere og mere op i, at vi skal være sunde og være gode ved vores kroppe. Dette indebærer ofte en eller anden form for motion, der skal holde gang i kroppen

Det kan dog være svært at nå træningen, hvis man har meget travlt. Selvom mange ofte benytter sig af et fitnesscenter, er det ikke alle, der foretrækker denne motionsform. Flere og flere vil hellere kunne gøre det selv derhjemme i vante rammer.

Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du kan undgå fitnesscenteret ved at træne derhjemme.

Hop i løbeskoene

En af de nemmeste måder at få motion derhjemme på er ved at hoppe i løbeskoene. Med en god løbetur bestemmer du selv, hvor turen skal gå hen, og hvor langt du kan løbe.

Når du vælger at løbe en tur, kan du helt selv styre træningen. Du skal ikke stå på et løbebånd, hvor du skal stå at skrue op og ned for hastigheden. Det giver hurtigt et unaturligt flow i din træning. Når du løber ude i naturen, kan du nemmere selv tilpasse tempoet, uden du febrilsk skal række ud efter hastighedsknappen.

Med en løbetur rundt i dit eget kvarter får du nogle varierende omgivelser at kigge på. Du behøver ikke at glo ud i et lokale eller det samme vindue, som hvis du stod nede i fitnesscenteret. Det er en rar måde at komme ud og få noget frisk luft og nyde naturen.

Der er rigtig mange gode fordele ved at løbe en tur, ulempen er dog, at du kan ende med at skulle løbe i meget varierende vejrforhold, hvis du ønsker at løbe året rundt.

LÆS OGSÅ: Løbebånd test

Spring på jernhesten i al slags vejr

En anden nem måde at få motion på er ved at cykle. Cykling er også forholdsvis nemt at foretage, derhjemme, og du får mange af de samme fordele som ved at løbe en tur. Vil du gerne undgå at løbe eller cykle i regn og slud, er der også andre måder at træne derhjemme på.

Med en god cykeltræner kan du få en masse motion, uden du behøver at bevæge dig uden for hjemmet. En cykeltræner er et udstyr, du kan benytte til din cykel. Det giver dig mulighed for stationærtræning med en cykel indendørs.

Hvis du er vild med at cykle, er en cykeltræner rigtig god at have, når vinteren begynder at nærme sig. På den måde slipper du for at skulle bevæge dig ud i kølige temperaturer eller nedbør af forskellig art. Find her en guide over forskellige cykeltrænere.

LÆS OGSÅ: Motionscykel test

Vægte kan sagtens benyttes derhjemme

Mange forbinder vægtløftning med de store bodybuildertyper nede i fitnesscenteret. Det behøver ikke nødvendigvis at være sandt. Vil du gerne træne dine muskler, kan du sagtens benytte dig af vægttræning derhjemme. Det eneste, det kræver, er, nogle vægte med forskellige antal kilo.

Derudover er det en god idé at have et program, du kan følge, når du skal træne med vægte. Det giver dig en bedre træning, hvor du kan variere imellem forskellige muskelgrupper.

Noget andet, du skal være opmærksom på ved vægtløftning, er, at du benytter den rigtige teknik. Det er derfor en fordel, at du allerede har erfaring med det, inden du springer ud i det hjemme på stuegulvet.

Er du ikke helt inde i teknikken, er det en god idé at få nogle til at vise dig de rigtige teknikker, inden du begiver dig ud i en forkert teknik, der kan gøre mere skade end gavn. Med det sagt er det dog stadig en forholdsvis nem og overkommelig måde at træne derhjemme på, da du selv kan styre træningsgangen.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑