Din guide til køb af CBD olie

Når du skal købe CBD olie for første gang, kan der selvfølgelig være flere forskellige faktorer, der spiller ind, men for de fleste nybegyndere handler valget primært om at sammenligne produkterne på pris over for kvantitet

Det er der sådan set heller ikke noget i vejen med, men i virkeligheden er der mange andre forhold, du også bør være opmærksom på og tage med i dine overvejelser, inden du køber din første CBD olie.

Først skal vi se lidt på hvilken type produkter med CBD olie, der findes på det danske marked og derefter kigger vi nærmere på, hvad der siger noget om kvaliteten af det enkelte produkt.

Flydende CBD olie, tinktur, kapsler eller ekstrakt

De klassiske CBD olier, der også dominerer det danske marked består enten af en tyk og koncentreret CBD-pasta eller en mere tyndtflydende olie-substans. Begge dele kan variere rigtig meget i både farve smag og konsistens, men det siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af et produkt.

En lys flydende olie kan være lige så god som et tykt og mørkt ekstrakt og vice versa. I dag fås CBD olie også som kapsler indeholdende flydende olie eller pulveriseret hamp, der er fremstillet ved hjælp af en metode, som kaldes decarboxylering.

Du kan også finde CBD olier tilsat naturlige æteriske olier, hvis du helst er fri for smagen af hamp. Disse CBD olier med smag kan du eksempelvis købe på CBD-shop.dk.

CBD olie eller hampete

Nogle vælger at drikke deres CBD i stedet for at indtage CBD olie. Det kan være en fin løsning at brygge en kop hampete, men med mindre du nyder mange kopper i løbet af en dag, så kan det være svært at opnå en tilstrækkelig høj dosis.

Hampete, som er rig på CBD, smager mest af alt som en mild urtete. Den kan både nydes kold og varm, men de fleste foretrækker den i den varme udgave.

Slik og tyggegummi med CBD olie

I dag fås CBD også i en lang række mere kreative udgaver, eksempelvis som sugetabletter eller bolsjer, stikpiller (suppositorier), karameller, chokolade, tyggegummi, vingummi og sågar cola tilsat CBD.

Hvilken CBD olie skal jeg vælge?

Om du vælger det ene eller det andet er mest af alt en smagssag – og så alligevel ikke helt! Der er nemlig forskel på biotilgængeligheden i de forskellige produkter. Biotilgængeligheden beskriver, hvor godt kroppen optager stoffet CBD.

Når vi taler om CBD olie, så afhænger det både af, hvordan det indtages og hvordan det er fremstillet. Disse forhold skal vi derfor se nærmere på i det følgende.

Hvordan indtages CBD olie?

De fleste vælger at indtage CBD olie sublingualt, hvilket vil sige, at den ønskede mængde CBD olie eller CBD ekstrakt anbringes under tungen, hvor det holdes i minimum 1 minut uden at synke. På denne måde optages CBD olien via slimhinderne under tungen, hvorfra den går direkte i blodbanerne og føres ud til de endocannabinoide receptorer i kroppen.

Dette giver den bedste udnyttelse af CBD olien og den hurtigste effekt. Foretrækker du, at indtage din CBD olie i kapsler eller på helt tredje vis, vil du stadig få en effekt, men du skal være opmærksom på, at en smule CBD kan gå tabt undervejs i mavesækken og tarmen.

Du vil derfor formentlig kunne opnå samme resultat med mindre dosis ved at tage CBD olie sublingualt.

CBD olie til huden

Døjer du med psoriasis, eksem, akne, lokale smerter eller ømme led, så kan det være en fordel at kombinere indvortes og udvortes brug af CBD. Tag eksempelvis dagligt CBD dråber og brug samtidig lidt CBD olie eller en creme tilsat CBD på det område af kroppen, som volder problemer.

Huden er kroppens største organ og optager CBD ganske fint.

Vælg altid naturlig CBD olie

Der findes forskellige metoder til dyrkning af hamp og fremstilling af CBD olie og det er noget af det, som har allerstørst indflydelse på kvaliteten af det endelige produkt. Vælg altid CBD olie fra hamp, som er dyrket uden brug af sprøjtemidler, vækstfremmere og anden skidt kemi.

Et andet vigtigt element at se på i forhold til optimal optagelse af CBD i kroppen er de øvrige ingredienser i din CBD olie. Du bør altid vælge en ren og naturlig CBD olie udvundet eller opblandet i økologisk planteolie frem for eksempelvis alkohol.

Særligt olivenolie og kokosolie har vist sig at være rigtig gode til at øge optagelsen af CBD i kroppen og olie udvundet af frøene fra hampen (hampefrøolie) har også en række gavnlige egenskaber både alene og som “filler”-olie for CBD olie.

Dernæst er det en fordel, hvis olien også indeholder de øvrige naturlige ingredienser fra hampen, såsom flavonoider, terpener og antioxidanter. Undersøgelser har nemlig vist, at disse stoffer øger optagelsen af CBD i kroppen.

Sammenligning og test af CBD olier

For mere dybdegående information og yderligere hjælp til køb af CBD olie, kan du finde tests,  sammenligning af produkter og en udførlig guide på hjemmesiden her.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑