Gaskøleskab – Gør dit køleskab mobilt!

Med god grund nyder mange danskere friluftslivet. Om man elsker at campere, er en af de mange tusinde sejlere eller dyrker en primitiv sommerhusstil, er der en ting, som er helt sikker: Man har brug for at holde sin mad og sine drikkevarer kolde.

Det kan man gøre på mange måder, men en af de rigtig smarte måder er at bruge et gaskøleskab. Så er man uafhængig af elektricitet og kan være mere fri.

Ligesom med alle andre køleskabe findes gaskøleskabe i forskellige størrelser og med forskellige funktioner. Mange af dem er faktisk så smarte, at de både kan køre på gas og el – så har man flere muligheder og er helt dækket ind.

I denne artikel vil vi gennemgå fire forskellige modeller, så du forhåbentlig lettere kan vælge det gaskøleskab, der passer til netop dit behov.

SE OGSÅ: Køleskab tilbud

___________________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse:

___________________________________________________________________________________________

Dometic RF60 gaskøleskab

Dometic RF60
3.295 kr.

Dette smarte lille køleskab er til dig, der ikke har så meget plads til rådighed eller hellere vil bruge den plads, du har, til noget andet end et køleskab.

På trods af en størrelse på kun 615 mm x 486 mm x 490 mm er det alligevel lykkedes producenten at få plads til 56 l køl, så du fint har plads til de vigtigste fornødenheder uden problemer.

Fleksibelt gaskøleskab

Dometic RF60 er fleksibelt indrettet med to justerbare gitterhylder, så du kan ændre opsætningen af køleskabet alt efter, hvad du ønsker at opbevare.

Der er også to faste hylder i døren til de lidt højere varer som for eksempel flasker. Du har derfor mange muligheder for at køle alt det, du har brug for.

Døren er desuden vendbar, så du ikke får problemer med hvor eller hvordan, du skal placere og vende skabet.

Anvendelse

Dometic RF60 er både gas- og el-drevet. Det betyder, at du får et meget fleksibelt køleskab, der kan anvendes mange forskellige steder. Faktisk kan dette fine lille køleskab også køre på 12V, så du kan tilmed bruge det i bilen, hvis du får lyst til det.

El-forbruget er 1,9 kWh om dagen eller 265 gram gas per dag.

Skabet er klimaklassificeret SN-T, hvilket er i den absolut bedste ende. I denne kategori inden for klimaklassificering er du sikret et køleskab, der køler stabilt i temperaturer mellem 10 og 43 grader Celcius.

 

SE OGSÅ: Infrarød gasovn

Dometic RGE2100 gaskøleskab med fryseboks

Dometic RGE2100
8.525 kr.

Med dette gaskøleskab går vi en klasse op, både i størrelse og ydelse. Det er et skab for dig, der har brug for at kunne køle lidt mere.

Dimensionerne er 859 mm x 531 mm x 558 mm, så vi taler stadigvæk om et meget kompakt gaskøleskab, der er handy at transportere og nemt at placere.

God kapacitet og fryseboks

Køleskabet har kapacitet til 100 l køl, men så er der oven i købet også blevet plads til 9 l frys i en indvendig fryseboks – også kendt som en “isterningfryser”.

Fryseren gør, at du nu får en noget større anvendelighed end med RF60, der ikke er udstyret med en fryseboks. Dine muligheder for at opbevare mad i lidt længere perioder, eller måske bare holde en dejlig is kold i sommervarmen, er dermed blevet bedre.

Så hvis du har behov for en fryseboks, er modellen RGE2100 et rigtig godt bud

Anvendelse

Dometic RGE2100 er indrettet med to justerbare gitterhylder og en praktisk grøntsagsskuffe samt hele tre hylder i døren.

Du får på den måde et virkelig fleksibelt køleskab, der har mange anvendelsesmuligheder – muligheder, som udvides af den anvendelige og for mange helt nødvendige fryseboks.

Dette gaskøleskabs forbrug er 2,6 kWh om dagen, når det kører på el (230V). Hvis man derimod vælger at gøre brug af gas, forbruger skabet 270 gram gas per dag.

Skabets klimaklasse er som det forgående igen i den bedste ende, nemlig SN-T, der betyder, at du har mulighed for at køle ned til 30 grader under omgivelsernes temperatur.

Med denne model er der således tale om et meget fleksibelt og anvendeligt køleskab. Døren er naturligvis også på dette skab vendbar, så du ikke får problemer med placeringen af dit køleskab.

SE OGSÅ: Gasblus

Dometic RGE3000 gaskøleskab med fryser

Dometic RGE3000
9.495 kr.

Hvis du har behov for et endnu større gaskøleskab og synes, at RF60 og RGE2100 er for små, så fortvivl ikke: Med RGE3000 får du nemlig hele 154 l køl og ikke mindre end 24 l frys i den interne fryseboks.

Det giver uanede muligheder for at opbevare dine madvarer, og du kan være sikker på at have plads nok. Med sine mål på 1267 mm x 531 mm x 582 mm er vi ved at være oppe i en størrelse af gaskøleskabe, der ikke er så mobilt, og som man derfor ikke så nemt flytter rundt på.

Der burde dog være plads til skabet i langt de fleste campingvogne og på mange både. Producenten anbefaler RGE3000 specielt til campinghytter, der ikke har indlagt elektricitet.

Mange muligheder

RGE3000 er udstyret med hele tre fleksible hylder og en grøntsagskuffe. Samtidig er den store fryseboks også udstyret med en hylde, så du kan indrette køle- og fryseskabet stort set, som du vil. Der er dermed plads til at køle alt maden til den store familie og alle gæsterne.

De ergonomiske hylder i døren er udstyret med lækagesikring, så du kan være sikker på, at der ikke sker uheld og spild. En anden praktisk funktion er den batteridrevne belysning, som giver dig et godt overblik over dine madvarer.

Køleskabet er desuden udstyret med et brugervenligt kontrolpanel, der indeholder alt fra energivalg og piezo-tænder til termostat og gasflammeindikator. Igen er køleskabsdøren naturligvis vendbar, så placeringsmulighederne udvides.

Anvendelse

Dometic RGE3000 forbruger 3,2 kWh el om dagen, når det er tilsluttet 230 Volt, og 380 gram per dag i gas.

Klimaklassen er igen SN-T, og kølekapaciteten er op til 32 grader lavere end temperaturen i omgivelserne.

Man får altså et meget anvendeligt køleskab med en stor kapacitet og mange ekstra funktioner. Der er således tale om et rigtig godt bud på et gaskøleskab til dig, der har et stort kølebehov over længere tid, og som måske gerne vil have det lidt ekstra godt.

LÆS OGSÅ: Køleskab test

Dometic RGE4000 gaskøleskab med frys

Dometic RGE4000
10.495 kr.

Så nærmer vi os toppen af poppen! Med dette køleskab er du oppe på niveau med det, du har derhjemme.

Med mål på 1331 mm x 531 mm x 673 mm og en nettovolumen på 159 l kommer du i den grad ikke til at mangle plads til dine mad- og drikkevarer.

Det skal også fremhæves, at Dometic RGE4000 har en separat fryseboks på hele 31 l – du kommer derfor absolut heller ikke til at mangle plads til dine frostvarer.

Med Dometic RGE4000 er vi oppe på et højt niveau i forhold til alle parametre, og det påvirker selvfølgelig størrelsen og dermed mobiliteten. Men vil man have mere af det hele, er denne model et særdeles godt bud.

Topklasse gaskøleskab

Dette flotte køleskab indeholder tre fleksible hylder og to grøntsagsskuffer, ligesom fryseren også er udstyret med en hylde. Så bliver det bare ikke mere funktionelt!

De tre ergonomiske hylder på dørens inderside er ligesom den forrige model udstyret med lækagesikring, så du er sikret mod uheld og dryp.

Det brugervenlige kontrolpanel er udstyret med energivalg, piezo-tænder, termostat og gasflammeindikator, så du har fuldstændig styr på dit køleskab og nemt kan overskue dets funktioner.

Og så er den batteridrevne belysning en vigtig egenskab, som ikke bør glemmes. Den sikrer funktionaliteten og det gode overblik.

Anvendelse

Model RGE4000 bruger 3,4-3,8 kWh strøm om dagen ved 230V. Bruger man gas, har modellen et dagligt forbrug på 420-440 gram. Klimaklassen er igen helt i top med SN-T, og kølekapaciteten er på op til 32 grader under omgivelsernes temperatur.

Den vendbare dør gør det nemt at placere køleskabet – så der er simpelthen tænkt på alt.

SE OGSÅ: Køleskab med vanddispenser

Inden du køber

Før du tager beslutningen om at købe et nyt gaskøleskab, bør du nøje overveje, hvad du vil bruge køleskabet til, og hvad dit behov reelt er.

Pris og størrelse hænger som oftest sammen, og der er ingen grund til at købe et meget dyrt gaskøleskab, hvis du alligevel ikke skal bruge det ret ofte. Har du kun et mindre behov, kan du i stedet med god samvittighed investere i en mindre og mere kompakt model.

Er det et gaskøleskab til campingvogn du er på udkig efter, så kan du læse lidt gode råd, om hvordan du får en sikker kørsel, med et gaskøleskab her. Artiklen er dog fra 2008, så det kan være en god ide, at finde flere gode og brugbare råd.

Flere brugere debattere på dcu.dk, hvordan og hvorledes man skal køre med et gaskøleskab i en campingvogn. Det kan du se her.

Du kan også læse om hvordan Sikkerhedsstyrelsen tester gaskøleskab her.

Her har vi fundet en video om, hvordan du kan få gaskøleskabet til at køle igen, hvis der skulle være problemer med det

SE OGSÅ: Køleskab med glaslåge

Størrelsen er vigtig.

Overvejer du at købe et gaskøleskab, er spørgsmålet om størrelse helt essentielt. Typisk anvendes et gaskøleskab i campingvognen, på båden, i campinghytten eller måske bag i den ombyggede varevogn – og så betyder størrelsen altså noget.

Derfor bør du som det første finde ud af helt nøjagtig, hvor meget plads du har, og så beslutte dig for, hvor meget af den plads, du er villig til at bruge på et køleskab. Herefter kan du forholde dig til design og diverse funktioner.

Køl og frys

Når du har fundet ud af, hvor stort det nye gaskøleskab må være, skal du til at kigge på funktioner. Hvor meget kølekapacitet har du brug for? Skal du kun holde nogle madpakker og et par øl og sodavand kolde? – så bør det være enkelt:

Her dækker en af de mindre og billigste modeller fint dit behov. Vil du gerne have mere køleplads, skal du selvfølgelig gå efter det, men du skal samtidig tænke på, om du har brug for en fryser. Synes du, det er vigtigt altid at have sodavandsis og isterninger til sommerdrinken ved hånden?

Ja, så skal du selvfølgelig købe en model med en lille fryseboks. Ønsker du plads til at opbevare julegåsen eller mulighed for at kunne foretage og opbevare storkøb i længere tid, skal du til gengæld gå efter en model med en større og separat fryser. Plads og behov må vejes op mod hinanden med tanke på komfort og fleksibilitet i dagligdagen.

LÆS OGSÅ: Gasgrill test

El eller ej

En sidste overvejelse bør gå på, om du vil have et køleskab, der både kan fungere på gas og elektricitet. De fleste skabe kan køre på både 230V og gas, mens et af de beskrevne køleskabe også fungerer med 12V.

Der er mange faktorer at tage hensyn til, men vi håber, at denne artikel har klarlagt de mest basale spørgsmål og hjulpet dig på vej i dine overvejelser. Vi vil ihvertfald ønske dig held og lykke med købet af dit nye gaskøleskab.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑