Forlæng holdbarheden på dine fødevarer

I takt med et øget fokus på at komme klimaet til undsætning ved at sætte fokus på at stoppe madspild, har du formentligt lagt mærke til gule prismærker på fødevarer i supermarkederne

De gule prismærker indikerer tydeligt, at varen er sat ned – og at du kommer hjem med et godt tilbud. Men hvad gør du, hvis du falder over et tilbud på kød, fisk eller fjerkræ, som du ikke kan få spist inden datoen ’mindst holdbar til’?

I dette blogindlæg får du gode tips til, hvordan du kan forlænge dine madvarers holdbarhed.

Tilbered måltiderne med det samme

Kommer du hjem med et par kilo kylling med holdbarhedsdato til i morgen, men vil du ikke leve af kylling de næste mange dage i streg? Så kan du nemt forlænge holdbarheden. Du kan tilberede kyllingen – eller anden fersk kød og fisk – med det samme.

Lav en gryderet, steg i ovnen eller på panden eller noget helt tredje. Når du tilbereder, ’nulstiller’ du den ferske fødevares holdbarhedsdato. Den tilberedte mad kan holde sig en uges tid i køleskabet. Du kan også komme nogle portioner i fryseren. Så har du nemme måltider til den travle hverdag.

Vakuumposer er en god løsning

De fleste bakterier har brug for ilt for at kunne overleve og formere sig. Og det er her, at vakuumposerne kommer ind i billedet. Har du en vakuummaskine og vakuumposer kan al luften suges ud af posen, og fødevaren omsluttes.

Vakuummaskinen forsegler posen, så ingen luft kan trænge ind. De fordærvende mikroorganismer får herved rigtig dårlige levevilkår, hvilket er til gavn for dig og din madlavning. Ved at vakuumpakke dine fødevarer i vakuumposer kan du effektivt forlænge holdbarheden på dine råvarer – sågar helt op til fem gange.

LÆS OGSÅ: Vakuumpakker test

Hvilke fødevarer kan vakuumpakkes?

De fleste bruger vakuumposer til at forlænge holdbarheden på kød, fisk og fjerkræ. Måske har du også set din lokale slagter have en vakuummaskine stående? Men derudover kan du ved at bruge vakuumposer undgå skimmelsvamp.

Du kan for eksempel få glæde af at stykke ost i længere tid, hvis du vakuumpakker osten. Har du et lager fyldt med malet kaffe eller skøn te? Bevar smagene og kvaliteten ved at opbevare det i vakuumposer, til du har tømt din nuværende kaffe- eller tepose.

Synger dit broccoli eller dine gulerødder på sidste vers, kan disse ligeledes vakuumpakkes. Skær eventuelt grøntsagerne i stykker, og kom dem i fryseren. Så har du noget nemt til en smoothie, suppe eller gryderet.

Flere fordele ved at bruge vakuumposer

Den store fordel ved at bruge vakuumposer er for det første, at du kan udnytte gode tilbud i supermarkeder mest optimalt. Selvom du kommer hjem med en stor pakke fersk kød, fisk eller fjerkræ, skal du ikke frygte, at det skal være på menuen hele ugen.

For det andet kan vakuumposer forhøje kvaliteten på dine råvarer, når du vælger at opbevare dem i køleskabet eller fryseren. Ved at vakuumpakke mindsker du risiciene for frostskader. Samtidig vil vakuumpakningen sørge for, at du trods nedfrysning bevarer fødevarens naturlige smag. Da der ikke er ilt til stede i vakuumposen, undgår du, at dine nedfrosne fødevarer bliver tørre og/eller harske.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑