Display køleskabe til professionelle – sådan vælger du

Hvis du skal ud og investere i køleskab med glaslåge til salgsmæssig brug, så er det primært formålet der afgør hvad du skal vælge. Denne type køleskabe kaldes display køleskabe, og der er et stort udvalg på markedet, så du skal lave lidt research inden du vælger

Hvis køleskabet skal bruges til fødevarer til salgsmæssig brug, skal være du opmærksom på temperaturen, da langt de fleste fødevarer skal holdes under 5 °C. Her er det afgørende, at der vælges et display køleskab med ventileret køl, hvor temperaturen er ensartet alle steder i skabet.

Hvis køleskabet skal bruges til opbevaring af sodavand, øl og vand er det ikke så afgørende om det er med statisk eller ventileret køl. Vælger man et skab med ventileret køl, er man mere fleksibel med hvilke ting man kan bruge køleskabet til, men hvis kan man leve med, at temperaturen ikke er konstant, kan man spare nogle penge på at vælge et skab med statisk køl.

Placeringen af skabet kan også være vigtig. Hvis skabet skal i et stille rum, såsom et kontor, kan det give god mening at bruge lidt ekstra kroner på et bedre ventileret skab der ikke larmer så meget. Langt de fleste producenter opgiver decibel-niveauet.

Derudover skal man sørge for at skabet står i vatter og huske, at der skal være luft omkring skabet, så motoren kan komme af med varmen. Alternativt kan man til sodavand, øl og vand også vælge et skab med statisk køl, hvor der ikke sidder en lille blæser der afgiver en konstant summen.

Køleprodukter må helst ikke stå i direkte sollys eller op ad varmekilder. Det skal man huske inden man køber det.

Vinkøleskabe

Vinkøleskabe fås ofte med glasdør og indgår også i kategorien display køleskabe. Her er der dog en række andre ting man skal tage højde for.

Hvis display køleskabet skal bruges udelukkende til én slags vin kan man enten vælge en billigere model med én temperaturzone. Det kan have en tendens til at summe meget men fungerer godt i de tilfælde, hvor vinen sælges/udtages hurtigt og blot skal køles ned til serveringstemperatur.

I andre tilfælde hvor man gerne vil have serveringsklar rødvin, hvidvin og mousserende vin, giver det mening med et to-zones vinkøleskab. Her skal man vælge en model med aktivt kulfilter, så luften ikke bliver sur i skabet og helst med uv-filter, så vinen ikke udsættes for lys.

Det kan også være en god idé at vælge en model med lavvibrationskompressor for at undgå unødvendige rystelser.

Vinkøleskabet bør, ligesom et almindeligt display køleskab, være ventileret, så temperaturen er ensartet.

Der er flere mærker på markedet i mange prislejer. Her kan det godt svare sig, at give noget ekstra for at få et kvalitetsskab der ikke larmer. Igen, kig på decibel-niveauet. De kan svinge fra 35-45 decibel og bare en mindre ændring er mærkbar.

Alternativt kan man også finde den store pengepung frem, så man får et tre zoners skab hvor den sidste zone kan bruges til f.eks. langtidsopbevaring af rødvin.

Køleskabe med glaslåge bruger ofte lidt mere i strøm end en model med skummet dør, men til gengæld er det nemt at danne sig et overblik over indholdet i skabet og lyset præsenterer også varerne flot.

Hvis skabet skal stå i et varmt lokale, så undersøg hvilken klimaklasse skabet hører under. Det er sådan at køleprodukter kan holde en arbejdstemperatur under den forudsætning at omgivelsestemperatur ikke overstiger et hvis antal grader. Hvis producenten ikke nævner en klimaklasse, kan du forvente den hører under den danske standard på 25 grader.

Køleprodukter er tændte døgnet rundt hele året. Derfor skal man altid undersøge strømforbruget. Det forbrug der står angivet hos en producent er det maksimale forbrug i watt per time eller døgn. Tjek altid, og spørg for at få det valideret. Generelt er der en tendens til at billige skabe bruger mere i strøm. Dyrere skabe kan altså hurtigt tjene sig selv hjem.

Hvis den skal stå et offentligt sted, kan det være en ide at vælge et skab med en integreret lås, så du kan låse skabet, når du ikke er til stede.

Langt de fleste skabe er højre-hængt. Hvis du ønsker at vende døren, skal du vælge et dyrere skab da det ofte ikke er muligt på billige. Hvis du ønsker at vende døren på et større skab, så forhør dig hos leverandøren om ikke de kan gøre det for dig, da det kræver to mand, og kan være lidt besværligt at gøre selv.

Når du får skabet leveret skal du være opmærksom på, at langt de fleste leverancer sker til fortovskanten. Indbæring og udpakning skal du selv stå for. Tjek altid om der er buler eller mærker i emballagen inden du skriver under.

Når du sætter skabet til, så lad den gerne køle ned et par timer inden du fylder indhold i den. Hvis skabet har lagt ned under indbæring, skal det stå oprejst i min. 3 timer inden du slutter det til, så kølemiddel kan nå at falde tilbage.

Sidst men ikke mindst, skal du altid forhøre dig hos leverandøren, hvordan du står stillet, hvis der skulle ske noget med skabet. Som udgangspunkt er leverandøren ved erhvervssalg forpligtet til at give 1 års reklamationsret på reservedele. Sker der noget sender de en reservedel. Men fejlsøgning og udskiftning skal du selv sørge for.

Derfor anbefaler vi du benytter dig af en leverandør der giver en pakkeløsning, hvor de rykker ud ved nedbrud det første år uden beregning.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑