Test af forskellige typer lån

Har du brug for et lån? Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige typer af lån, som findes i dag, og det kan være endnu sværere at finde lige præcis dét, som passer bedst til egne behov

Den digitale tidsalder er over os, og det er ikke længere kun muligt at få et lån ved at troppe op i sin lokale bank – det er nemlig også meget populært at ansøge om lån online. Læs med her for en gennemgang af låntyperne kviklån, banklån og forbrugslån og bliv klogere på de fordele og ulemper, som følger med de enkelte låntyper.

Kviklån

Denne type lån er meget hurtigt blevet et af de meget populære lån i Danmark, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Som navnet antyder, kommer pengene hurtigt og nemt over på din konto, når du har søgt om et kviklån – hvilket du kan gøre online – og når først pengene er der, kan du bruge dem på lige præcis det, du vil.

Der er ingen, som søger dokumentation for, hvad du bruger pengene på, hvilket sommetider gør sig gældende ved et banklån. Ønsker du at søge om et kviklån, hvilket typisk er et mindre lån, skal du være indstillet på at bruge tid på research af forskellige typer af kviklån, da du ellers risikerer at ende med et lån, som passer dårligt til dig og dine behov.

Brug derfor tid på at lede efter det billigste alternativ.

LÆS OGSÅ: Bolighandel – Sådan foregår et boligkøb

Banklån

Vælger du at gå den traditionelle vej med et banklån, kan du både låne penge ved din egen bank eller ved enhver anden bank – det er ikke nødvendigt at have forbindelse til banken i forvejen. Inden dit banklån godkendes, skal du på den ene side igennem flere foranstaltninger end ved kviklånet.

Normalt enten kreditvurderes du af banken ved en gennemgang af din økonomi, så de har en sikkerhed for, at du er i stand til at betale lånet tilbage, og ellers er det også hyppigt brugt at stille enten bil eller hus som sikkerhed for lånet.

Det som på den anden side taler for banklånet er, at det i mange tilfælde er billigere end andre typer af lån, ligesom lånet bliver mere personligt i kraft af de ansigt-til-ansigt-møder, som går forud for selve lånet.

Forbrugslån

Som navnet antyder, dækker forbrugslånet over et lån, man tager med forbrug for øje. Man kan ansøge om forbrugslån online, og der går, ligesom kviklånet, ikke længe, før pengene er på din konto.

Med et forbrugslån vil du ikke skulle stå til regnskab for nogen angående din brug af pengene – det er dine alene, når de står på din konto!

Forbrugslånet er en paraplybetegnelse og dækker således over andre kortfristede lån som eksempelvis kviklån, og det, som hovedsageligt adskiller kviklånet fra forbrugslånet, er lånets størrelse.

Det rette lån for dig

Først og fremmest spiller dit behov og din generelle personlighed ind, når du skal finde ud af, hvilket lån der er det bedste for dig. Skal du bruge et større lån, skal du kigge i retningen af et banklån eller et forbrugslån, og hvis du blot skal bruge et mindre lån, vil kviklånet måske være det rette for dig.

Orker du ikke at researche efter det billigste alternativ, er det sandsynligvis det rigtige for dig at gå ned i din egen bank og lade den styre slagets gang. Hvis du derimod drives af at finde markedets allerbedste tilbud selv, kan de online tilbud sagtens være noget for dig.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑