Kan du huske Hama perlerne?

Alle kender de meget populære Hama perler. Om du er barn eller voksen, så har du nok på et eller andet tidspunkt haft disse farvestrålende plasticperler i hånden. At de er så udbredte, skyldes først og fremmest, at de er fuldstændig geniale i al deres simpelhed

Produktionen af disse berømte danske rørperler begyndte i 1971. Siden er sortimentet udvidet, og i dag eksporteres de til flere end 50 lande rundt om i verden og er mere populære end nogensinde.
SE OGSÅ: Airhockey bord – Underholdning i topklasse!

Hama perler til alle aldre

Der findes nu tre forskellige størrelser af Hama perler. Den mellemste størrelse, midi, som er den originale størrelse, den store maxi, som er velegnet til de mindste brugere og de helt små mini, som også store børn og voksne kan bruge. Det er i bund og grund, hvad Hama perler er: plasticperler i tre forskellige størrelser.

Men det betyder ikke, at der er begrænsede legemuligheder med disse perler. Lidt ligesom med Lego, så kan perlerne bruges til timevis af kreativ aktivitet og koncentration.

Til de tre forskellige størrelser af perler hører nogle tilsvarende plasticplader med små pigge, der lige passer til de respektive perlestørrelser. På disse perleplader kan du så sætte perlerne, lige som du vil. Det kan være i et særligt mønster, eller det kan være helt tilfældigt.

Perlepladerne fås i for skellige udformninger – enten som et kvadrat, en cirkel eller i en særlig form, nogle kan endda sættes sammen, så du kan lave en meget stor plade. Hama udgiver løbende nye mønstre, så der vil hele tiden være nye udfordringer at hente.

Hama perler og de tilsvarende perleplader inviterer til ro, fordybelse og koncentration. Det tager tid at lave en perleplade, og det er sundt i en ellers hektisk tid.

Vi har alle prøvede det

De fleste husker nok Hama perlerne og perlepladerne fra børnehaven eller fritidshjemmet. Her har de altid været populære, og er det stadigvæk. Og det er ikke uden grund. Hama perler kan bruges, fra et barn er omkring 3 år. Her kan der trænes farver og former, og det fine pincetgreb kan forbedres. Senere kan læssevis af perleplader produceres, stryges og gemmes eller gives i gave til alle i familien.

De noget ældre børn kan arbejde med mini Hama perlerne, hvilket kan træne formgivning, farvesammensætning og finmotorik. Hertil kommer den helt uvurderlige koncentration og fordybelse, som både børn og voksne kan have stor gavn af.

Det er nemlig ikke kun børn, der kan have glæde af at hygge sig med Hama perler. Også voksne finder god ro og afslapning i at lave fine, kreative perleplader. Ud over at stryge og således forevige det lagte motiv, kan der også laves andre flotte ting af de delvist smeltede perler. Du kan lave farvestrålende skåle, skilte, æsker, smykker og så videre. Kreativiteten i forhold til Hama perler synes ingen ende at have.

Med Hama perler kan du have en givende og kreativ hobby, som kan vare i årevis. Find god inspiration på deres hjemmeside eller andre steder på nettet og udvid dine muligheder for kreativ aktivitet på den fordybende måde.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑