Test: Fordele og ulemper ved gulvklinker

Flere og flere vælger i dag at få gulvklinker lagt flere steder i hjemmet. Der er da også mange fordele ved gulvklinker, som derfor er et godt alternativ til de ellers populære trægulve. Men hvornår er det bedst at vælge gulvklinker?

Læs med her og få et overblik over fordele og ulemper ved de populære gulvklinker.

Slidstærke og praktiske

Gulvklinker er brændt ved en høj temperatur, hvilket giver dem en høj modstandsevne mod kraftigt slid. De er brandmæssigt godkendt, så hvis du taber en cigaret eller vælter et stearinlys, sker der intet ved det.

Gulvklinker har samtidig en vandfast overflade, så hvis du spilder vand, har du ingen grund til bekymring. Gulvklinker kan med andre ord tåle det meste, og de er derfor yderst praktiske – specielt i et hjem med børn.

Nemme at vedligeholde

En stor fordel ved gulvklinker er, at de er meget nemme at vedligeholde. Hvad enten du vælger glaserede klinker eller ej, så er overfladen meget let at vaske, så du nemt kan vaske pletter af. I modsætning til eksempelvis trægulv kan klinker ikke ødelægges med hakker fra legetøj eller svære pletter.

Netop derfor vælger mange gulvklinker til rum som køkkenalrum og badeværelser, hvor et bakteriefrit miljø er ideelt.

Skab din egen, personlige stil

En anden grund til at vælge gulvklinker er det store udvalg, der giver dig mulighed for at sætte dit personlige præg på indretningen.

Gulvklinker findes i adskillige farver og faconer, og du kan vælge alt fra helt små til store klinker. De mange valgmuligheder giver dig mulighed for at skabe en personlig stil i dit hjem.

En hård overflade

Selvom gulvklinker har en overflade, der er en anelse blødere end flisers overflade, så er det stadig en hårdere overflade end eksempelvis trægulve. Og selvom denne er praktisk og nem at vedligeholde, så kan det også være en hård overflade at gå og sidde på.

Hvis du har børn, kan det være en ulempe med hårde gulve, da de dels gør mere ondt at falde på, dels er hårdere at sidde på og lege. De er altså mindre komfortable, men mere praktiske og lette at holde pæne. Om du skal vælge gulvklinker til dit gulv handler derfor om, hvilke behov du har.

Kølige klinker

En anden ulempe, der kan være ved at vælge gulvklinker, er, at de kan være meget kolde. Stenmaterialet gør klinker kølige i modsætning til træ, der er et varmere materiale. Gulvklinker kan være kolde at gå og sidde på, så hjemmesko kan blive en nødvendighed. Denne ulempe kan dog afhjælpes med gulvvarme, og netop gulvklinker egner sig specielt godt til gulvvarme.

Som med så mange andre ting er der både fordele og ulemper ved at vælge gulvklinker til dit nye gulv. Det slidstærke og praktiske materiale egner sig specielt godt til en børnefamilie, da vedligeholdelsen er simpel og ligetil.

Hvis du generelt gerne vil have et bakteriefrit miljø i dit hjem, er gulvklinker en god løsning. Den hårde og kølige overflade er den eneste ulempe, men dette kan delvist afhjælpes med gulvvarme, som mange vælger af få lagt, når de køber nyt klinkegulv.

Der er tilmed et stort udvalg af gulvfliser, og du kan dermed sikre dig en personlig og unik stil i dit hjem.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑