Smart home teknologi kan også være stilfuldt

Først var det arbejdspladser overalt i verden, som oplevede en stigende automatisering og robotisering i takt med de teknologiske fremskridt. I dag har teknologien især rettet sit fokus på privatlivet og i særdeleshed indenfor hjemmets fire vægge i både Danmark såvel som i resten af verden.

 

Med udviklingen af trådløse netværk og enheder, der kan kobles op til disse netværk, er banen kridtet op til en stadigt mere effektiviseret og automatiseret hverdag i moderne hjem. Meget smart home teknologi er allerede forlængst implementeret i vores hverdag og hjem. Det har i den forbindelse dog ikke altid været lige smukt at se på. Vi ser her nærmere på de nyeste skud på stammen indenfor smart home enheder, hvor æstetik endelig går hånd i hånd med funktionalitet.

 

TV’et som et smukt møbel – præcist som i gamle dage

De fleste mænd elskede de kæmpestore fladskærme, som så dagens lys for snart 20 år siden. Kvinderne var knapt så begejstrede for de ofte ganske enorme skærme, og selv mange mænd, har i dag fået øjnene op for, at den klassiske sorte eller stålfarvede fladskærm bare ikke er særligt smart. Især ikke med 1000 forskellige ledninger og systemer koblet til TV’et, så det mest af alt minder om en rottekonge af ledninger.

 

Smart home producenten Cavoo har løsningen på dette problem med sit nye smart control center. En fiks lille smart boks, hvor alt fra soundsystem, TV, spillekonsoller og satellitbokse kan tilsluttes. Cavoo Control Center samler alle enhederne; mindsker det elektroniske rod og øger den æstetiske oplevelse. Selve boksen og dertilhørende fjernbetjening kommer i forskellige træsort-designs, som mest af alt minder om det klassiske design fra 50erne.

 

Nytænkt og redesignet router

Helt i tråd med de gamle fladskærme og det glade lednings-helvede, har netværks-routeren også ofte været genstand for diskussion i familien eller blandt kærestepar verden over. Mange enheder og objekter er blevet redesignet igennem tiden, men sjovt nok har ingen gjort sig anstrengelser for at tænke innovativt, når det handler om hjemmets routere. Ikke før nu i hvert fald.

 

IT-virksomheden Norton har med sin ‘Norton Core’ skabt en helt igennem nytænkt router i et kubelignende futuristisk sølvdesign. Den samler ikke blot hjemmets enheder på en sikrere måde, den er tilmed så gennemført i sit design, at den i sig selv kan fremstå som et møbel i hjemmet. Med Norton Core er routeren gået fra at være et objekt, som man har diskuteret hvor man bedst har kunnet gemme den, til at være en brugskunst, som nærmest har en signalværdi og æstetik i sig selv.

 

Med efterhånden alle hjemmets enheder koblet på en trådløs router, løber man altid en større cybersikkerhedsrisiko. I den forbindelse kan man med fordel sikre sin router og netværk med en VPN løsning. På den måde vil man operere anonymt på et privat netværk, hvor ingen udefrakommende vil kunne opspore din ip-adresse eller aflæse din internettrafik.

 

Højttaleren som installationskunst

Præcist som både routeren og TV’et har højttaleren været et evigt samtaleemne overalt i danske hjem såvel som i hele verden. Med sin ofte store opbygning og klodsede design, har højttalerne ofte været mere i vejen end noget andet. De har fungeret som æstetisk nydelse for øret, men næppe for øjet. Nye smart home teknologiske højttalere har dog lavet om på dette gamle dilemma.

 

Den store klassiske danske TV og radiofabrikant Bang & Olufsen har formået at følge med tiden. Brandet har altid markeret sig med stilfuldt, tidløst design, og det har ikke ændret sig i B&Os nyeste kollektioner. Højttaler-systemet BeoSound Shape er ikke blot højttalere, det er et komplet trådløst system af op til over 40 design-udviklede multiroom højttalere, som ikke blot skaber en fantastisk lyd, men som tilmed lever op til  moderne krav om æstetik, strømlinet design og minimalisme.

 

Selv skraldespanden er blevet smuk….og klog

Du troede sikkert ikke, at det var muligt, men selv skraldespanden har været under kærlig nytænkning i smart home design. Designerproducenter som Vipp og Philippe Starck har tidligere vist, at selv en skraldespand kan fungere som et smukt køkkenmøbel, men nu blander smart home teknologien sig i køkkenmøbel-kunsten.

Køkken-skraldespanden er stadig smukt designet, men er nu blevet intelligent. Det har producenten Simple Human sørget for med sin Sensor Can. Skraldespanden har indbygget stemmekontrol og bevægelses-sensor og lystrer altså enhver ordre om at åbne og lukke, således at du ikke længere selv skal hverken træde på pedalåbneren eller bukke dig ned og løfte låget. Smart home skraldespanden er bygget af rustfrit stål og kommer i flere forskellige farvevarianter.

Dette indlæg har fået NAN stjerner baseret på 0 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm dette indlæg
Forfatter