Spar penge på studie budgettet og bo på kollegie

Det er bestemt ingen hemmelighed, at det er dyrt at være studerende. Som studerende flytter man hjemmefra, hvilket giver en del flere omkostninger end man er vant til hjemme hos mor og far og det kan mærkes i tegnebogen

Derudover skal der være plads i økonomien til indkøb af studiebøger og ikke mindst alt det sjove som fester, restaurantbesøg etc. og det kan være svært at få alt til at gå op i en højere enhed.

Der er flere fordele ved at bo på kollgie, når man flytter fra far og mor. Det kan nemlig være en stor omvæltning for mange unge at flytte hjemmefra, grundet det økonomiske perspektiv, men nogle oplever også, at det til tider kan være ensomt at flytte væk fra sine forældre og måske søskende.

Kigger man på det økonomiske perspektiv, så er huslejen typisk den største udgift som studerende har om måneden, derfor er det vigtigt, at finde en husleje som man kan betale og har råd til. Det kan være meget svært at finde en lejlighed eller værelse i storbyer som København og Århus til en fornuftig pris og nogen gange kan være svært bare at finde en lejlighed til sig selv uden at have stået på venteliste i 3 år.

Derfor er kollegie en super god løsning, da man bor flere sammen og omkostningerne typisk er mindre end hvis man flyttede i lejlighed med andre.

Ser man på det sociale perspektiv, så er der så mange muligheder for at møde nye mennesker og alt efter hvilke kollegie man vælger, så har kollegiet forskellige klubber og fester, som er hyggelige at være med til og giver et godt fællesskab.

Man har stadig sit eget værelse som man kan låse og dermed få noget “alene-tid”, hvis man har brug for det. Kollegie er altså en god måde at flytte hjemmefra, fordi du flytter ind i en lejlighed, som du har råd til og man får nye venskaber.

Fælleskøkken

På kollegie deler man typisk køkken med en masse andre, hvilket giver mulighed for at spare penge på mad.

Det er nemlig ingen hemmelighed, at det er dyrt at lave mad til kun en person. Hvis man er god til at holde styr på regnskabet i ens lejlighed, så er et fælleskøkken en super måde at spare penge på i ens studiebudget.

Spar hvor du kan

At kunne spare 1000 – 2000 kr. ved at bo på kollegie, hjælper utroligt meget i hverdagen og giver ekstra luft i økonomien, så man ikke behøver at arbejde alt for meget i starten af ens studieperiode, hvor der sker en masse socialt og hvor man skal vænne sig til niveauet på universitet.

Ved denne besparelse, kan man altså have plads til at arbejde færre timer om måneden eller lidt luft til at spare op.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑