Klargør dit hus med en sandblæsning

Står du for at skulle totalrenovere din husfacade, så kan du med fordel starte processen med at få den sandblæst

En sandblæsning er en yderst effektiv måde at komme helt i dybden med alle de urenheder, der måtte være på facaden. Med en professionel sandblæsning får du gjort helt klar til den videre renovering.

Hvad kan sandblæsningen fjerne?

Med en sandblæsning fjernes der effektivt alle former for urenheder. Det vil for eksempel sige: alger, snavs, kalk, maling, puds, ujævnheder, mos, rust og så videre.

Alt dette er helt nødvendigt at komme til livs, inden der fortsættes med den videre behandling af facaden.

Når der begyndes på den, skal underlaget nemlig være klargjort til det, således at der ingen rester af urenheder er.

Få en fagmand til at klare opgaven

Det anbefales bestemt, at du lader en dygtig fagmand stå for sandblæsningen. Dels har han alt det rette udstyr, dels har han håndelaget – og ikke mindst, så har den fornødne erfaring i forhold til, hvor kraftig en overhaling facaden kan tåle.

Sandblæsningen skal nemlig doseres korrekt. Den skal være tilpas effektiv og tilpas skånsom. Så får du det bedste resultat. Om din facade skal have den ene eller den anden form for sandblæsning, afhænger af, hvilket materiale den er bygget af og af, hvilken stand facaden er i.

Der er også facader, der ikke egner sig til sandblæsning. Det kan for eksempel være gasbeton eller andet blødere byggemateriale.

Alle disse forhold gør, at du gør bedst i at få en professionel til at klare den opgave. Det vil være en fordel for dig at indhente mere end et tilbud på sandblæsning af dit hus. På den måde sikrer du dig at du får en god pris på opgaven.

Hvis du selv vil give dig i kast med det, så kan du tage et kig her, hvor der er en vejledning til de professionelles arbejdsgang.

Hvorfor sandblæser man en facade?

Når facaden sandblæses, så kan du sammenligne det med den klargøring, der finder sted, inden du kan komme i gang med at male, tapetsere, filte eller lignende på en væg indenfor.

Alt skal renses af væggen, før du kan gå i gang med det, du skal gøre ved væggen.

Lige sådan forholder det sig med husets facade. Hvis ikke der bliver renset helt i bund, så vil det færdige resultat af renoveringen blive ringere, og det vil ikke holde nær så længe, som hvis det bliver sandblæst først.

En grundig og skånsom sandblæsning er den ultimative klargøring.

Hvad kan der gøres efter sandblæsningen?

Når selve sandblæsningen er vel overstået, så kan den næste del at renoveringen sættes i gang.

Er der noget, der trænger til at blive repareret, pudset op eller lignende, så kan det gøres nu. Herefter kan der så males, pudses, kalkes, filses, vandskures eller hvad planen nu er.

Hvis facaden trænger til at ånde bedre, så kan der med fordel ventes med at fortsætte processen i en måneds tid, da det vil være sundt for murværket.

Det endelige resultat

Når facaden efter endt renovering står smuk og jævn, så vil du dagligt kunne glæde dig over, at du sørgede for at få den sandblæst, inden den sidste finish blev lagt på værket. Et grundigt forarbejde lønner sig altid.

Nu fremstår husets facade nemlig så smuk som ny. Det er det hele værd.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑