OBS: Dette er en oversigt over, hvilke hvidevarer du kan købe på afbetaling, men det er ikke en anbefaling til at købe ting på afbetaling. Vi anbefaler altid, at du får et fuldt overblik over din økonomi inden du køber produkter på afbetaling, da det reelt er et lån. Vi anbefaler ligeledes, at du snakker med din bank eller anden økonomiske kyndig person inden du køber produkter på afbetaling.
Der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor du står en situation, hvor du er nødt til at købe en hvidevare på afbetaling. Måske er din vaskemaskine gået i stykker, og derfor står du akut og mangler en ny, så du stadigvæk kan få rent tøj på hver dag?
I næste afsnit vil vi beskrive de bedste fire forhandlere, der giver dig muligheden for hvidevarer afbetaling, så du kan få et bedre overblik over deres låne og afbetalingsbetingelser, så du kan vælge den afbetalingsmodel, der passer bedst til dine behov.
LEASY tilbyder hvidevarer på afbetaling
Du kan sagtens købe hvidevarer på afbetaling hos LEASY. De tilbyder to forskellige muligheder. Den ene afbetalingsmåde fordrer, at du betaler din vare rentefrit med en fast månedlig ydelse over 12 måneder. Det giver naturligvis en lidt højere månedlig ydelse end ved den anden afbetalingsmetode. Den alternative afbetalingsmetode giver dig mulighed for at afbetale din vare over en længere periode med en lavere månedlig ydelse. Du har desuden mulighed for at låne penge af LEASY til afbetaling, hvis pengepungen nu ikke skulle række i en måned.
Det betyder, at hvis du f.eks. køber en vaskemaskine på afbetaling hos LEASY, så kan du mod en fast månedlig ydelse betale din nye vaskemaskine over 12 måneder. Du har også mulighed for at leje en vaskemaskine hos LEASY ved en lav fat månedlig ydelse, eller betale din vaskemaskine over en længere afbetalingsperiode.
Hvis vi lige tager et eksempel, så betyder det i praksis, at du f.eks. kan finde vaskemaskine afbetaling rentefrit til 150 kroner om måneden over 36 måneder med en ÅOP på 0 % og en kreditomkostning på 0 kroner. Det betyder, at det samlede kreditbeløb bliver 5304 kroner inklusiv levering og installering. Det er præcis det samme beløb, som hvis du købte varen kontant med levering og installering.
WhiteAway tilbyder en alternativ afbetaling af hvidevarer
WhiteAway har en anderledes og mere alternativ tilgang til afbetaling af hvidevarer. Hvis du køber en varer på under 2000 kroner, så kan du nemlig selv vælge, hvornår du vil betale den vare, som du ønsker at købe.
Gennem betalingsmetoden ViaBill betaler du dine hvidevarer over ti måneder gennem rater, du kan fordele, som du ønsker – dog skal du betale mindst 1/10 af prisen hver måned. Har du overskud på kontoen en anden måned, så kan du tilbagebetale et endnu større beløb.
Hvis det er første gang, du benytter dig af ViaBill, så får er din afbetaling helt gebyrfri. Fremadrettet skal du dog betale et mindre gebyr.
Køber du derfor en varer på under 1500 kroner, så er løbetiden 10 måneder med en kreditomkostning på 0 kr. Det betyder altså, at det samlede tilbagebetalingsbeløb for dig er varens kontante pris, altså 1.500 kroner med en årlig variabel debitorrente på 0,00% og AOP på 0%.
Hvidevarer afbetaling hos Skousen
Hos Skousen kan du købe dine hvidevarer på afbetaling gennem en meget fleksibel model. De markedsfører sig netop på, at du kan købe dine nye hvidevarer helt uden skjulte gebyrer og renter.
Det kræver dog, at din nye hvidevare koster over 2000 kroner, og at du kan betale minimum 99 kroner i månedlig ydelse. Du kan vælge at afbetalingen skal have en løbetid på 10, 20, 30, 40, 50 eller 60 måneder, og på den måde kan du opnå en meget lav månedlig ydelse ved din afbetaling. Det kræver blot, at du kan forhåndsgodkendes til lånet gennem Sparxpres.
Vælger du eksempelvis at købe en splinterny vaskemaskine på afbetaling hos Skousen til 10.000 kroner kontant, så kan du f.eks. vælge en løbetid på 20 måneder. Det bliver en månedlig ydelse på 500 kr. med en samlet kreditomkostning på 0 kr. Det vil sige, at du tilbagebetaler lige netop de 10.000 kroner i alt og ikke en øre over det. Det giver en årlig fast debitorrente 0,00% og ÅOP 0,0%. Smart og billigt!
Hos Elgiganten kan du købe dine hvidevarer på afbetaling
Såvel som hos de andre butikker, kan du ligeledes købe dine hvidevarer på afbetaling hos Elgiganten. Elgiganten har netop en aftale med Santander Consumer bank, så du kan låne penge af dem til dit køb af en ny hvidevare.
Det koster 499 kroner i oprettelse, og du kan vælge at udskyde din betaling til efter de første 9 måneder. Står du derfor i en dårlig økonomisk situation lige nu, men ved du, at du kommer til at få flere penge mellem hænderne på et senere tidspunkt, fordi du f.eks. er sæsonarbejder, så er denne metode smart for dig.
Det betyder, at låner du f.eks. 30.000 kr. til nye hvidevarer på afbetaling, så er kreditaftalens løbetid 57 måneder. De første 9 måneder betaler du intet mindre end 0 kr. Herefter siger ydelsen pr. måned til 909 kr. de første 48 måneder, hvilket giver en kreditomkostning på 13.645 kr. Det samlede tilbagebetalingsbeløb er herefter 43.645 kr, hvoraf debitorrenten udgør 0% de første 9 måneder, og derefter 18,33 % (variable) med en ÅOP på 17,96 %.
Fordele og ulemper ved hvidevare afbetaling
Der kan være mange fordele og ulemper ved at købe en hvidevare på afbetaling. Fordelene ved at købe ting på afbetaling er, at du kan få varen med det samme. Det er ikke sikkert, at du kan vente til, at næste månedsløn bliver udbetalt, før du kan købe en ny hvidevare. Det kan være kritisk, hvis din vaskemaskine, opvaskemaskine eller køleskab går i stykker, da det er hvidevarer, som de fleste er afhængige af hver dag, for at hverdagen fungerer.
Ved at købe den nye hvidevare på afbetaling, så kan det føles mindre angribende på pengepungen, når du blot afbetaler varen med en fast månedlig ydelse. Nogle forhandlere tilbyder en meget lang løbetid, hvilket betyder, at du kan komme til at betale en meget lav månedlig ydelse over en lang periode. Nogle gange kan det bare føles rarere at sprede betalingen ud i mindre bider, ligesom når du har et fast fitness-abonnement eller betaler til et mobilselskab.
Ulempen ved at købe hvidevarer på afbetaling er, at du kan komme til at betale en højere kreditomkostning. Det betyder altså, at du i sidste ende kommer til at betale mere for produktet, end det ville koste, hvis du havde købt varen kontant. Det er ikke nødvendigvis noget, du vil lægge mærke til i din hverdag med den faste ydelse, men i sidste ende kan det løbe op i mange kroner og øre. Det kan dog også være en ulempe for nogle at betale en meget høj månedlig ydelse over en kort løbetid.
Se vores artikel om: Opvaskemaskine på afbetaling – find en forhandler med fordelagtige betingelser