Er dit tag fyldt med alger? Sådan får du bugt med algerne

Rigtig mange i Danmark oplever, at deres tag er fyldt med alger – gør du også det? Er dette tilfældet, er det vigtigt, at du gør noget ved algerne, så de ikke hober sig op og ødelægger dit tag

Læs med her og bliv meget klogere på, hvad der findes af algebehandlinger, og hvordan sådan en behandling foregår.

LÆS OGSÅ: Klassiske møbler har fået comeback

Vigtigt at handle hurtigt

Oplever du, at dit tag er fyldt med alger i grønlige eller brunlige farver, så er det supervigtigt, at du handler med det samme og gør noget ved problemet. Ved at lade algerne sidde på dit tag i for lang tid, øger du nemlig risikoen for, at algerne trænger ind og forvolder skade på dit tag.

Dette gælder selvfølgelig også, hvis det er dine fliser, som er beklædt med alger. Det er altså rigtig vigtigt, at du handler hurtigt, så du kan komme algerne til livs.

Hvordan kommer man algerne til livs?

Der findes forskellige måder, hvorpå du kan få bugt med algerne på dit tag. Den første, og måske mest besværlige, måde er selvfølgelig, at du selv går i gang med at behandle dit tag. Den anden måde er at få professionel hjælp til at fjerne algerne.

Det kan være meget omfangsrigt at behandle sit tag for alger. Har man de rigtige midler, og er det nu sikkert at kravle rundt oppe på taget?

Med spørgsmål som disse bliver det anbefalelsesværdigt at få hjælp til algebehandlingen, og heldigvis er der masser af hjælp at hente rundt omkring i hele landet.

Hvordan foregår en algebehandling?

Det er altså en god idé, at du får professionel hjælp til at komme algerne på dit tag til livs. De fleste firmaer, som foretager disse algebehandlinger, gør det med en skumbehandling. Denne skumbehandling vil sammen med regn nedbryde algerne på dit tag.

Dette betyder altså også, at det ikke er sikkert, at du kan se et flot resultat med det samme, da det kan tage tid, før algerne forsvinder helt.

Faktisk kan det tage op til 12 måneder, før det fulde resultat er nået, og er dit tag meget tilgroet med alger, kan det være nødvendigt at gentage algebehandlingen flere gange i træk. Dog er der hos de fleste firmaer garanti ved sådan en algebehandling, så du kan være helt sikker på, at behandlingen kommer til at virke, som den skal.

Det er en supergod idé, at du får foretaget en algebehandling af dit tag en gang om året, fordi dette ikke bare holder dit tag rent og pænt, men også forlænger dets levetid.

Godkendte midler

Ved at få professionel hjælp til at komme dine alger til livs, sikrer du samtidig, at de midler, som bliver brugt, er godkendte.

Der findes nemlig mange regler for, hvad man må bruge af midler til sådanne projekter, fordi disse sommetider kan være giftige. Ved at få fagfolk til at udføre opgaven undgår du altså at overtræde nogle af disse regler.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑