3 genveje til et skønt badeværelse, der er let at holde rent

Hvem vil ikke gerne være ejeren af et rent, flot og velduftende badeværelse? Det er et spørgsmål, som de færreste vil benægte, men til gengæld er der ikke mange, der nyder at rengøre badeværelset, og derfor er dette et sjældent scenarie

Heldigvis har du flere forskellige muligheder for at indrette badeværelset således, at det er nemt at holde rent og giver et flot førstehåndsindtryk. Her i artiklen giver vi dig tre genveje, som du kan benytte dig af.

Væghængte elementer

Når du skal indrette badeværelset, så det både ser pænt ud og er let at rengøre, skal du sørge for at gå efter væghængte elementer. Det gælder blandt andet væghængte toiletter. Ofte er det nemlig toiletterne, der volder størst problemer, når det kommer til rengøringen.

Væghængte toiletter er både pæne på badeværelset, og så er de helt utrolig lette at rengøre. Cisterne er indbygget i væggen, og toiletskålen er monteret direkte på væggen. Derfor er der ikke nogen besværlige vinkler eller lignende, som du skal forsøge at gøre rene.

Glatte overflader

Fliser virker umiddelbart som den mest oplagte og bedste løsning på badeværelset, men i virkeligheden er det en af de helt store fælder, der besværliggør rengøringen. Kalken sætter sig nemlig ofte på de fliser, som er i brusekabinen.

Overvej derfor i stedet at finde en anden løsning, hvad angår beklædning af vægge og andre store flader. Vælg blandt andet imellem marmor, glas, vinyl eller beton. Alle fire ting har hver deres fordele og hver deres udtryk.

Tilfælles har de dog, at de alle ser utrolig smukke ud, når de beklæder væggene og lignende, samtidig med at deres overflader er utrolig nemme at rengøre.

Vælg de touchfree løsninger

Til sidst vil vi anbefale, at du benytter dig af touchfree løsninger på badeværelset. Der er nemlig utrolig mange fordele ved touchfree. For det første er det noget lettere at rengøre, eftersom der ikke er håndtag, knapper eller lignende, som med stort besvær skal rengøres. I stedet er det blot en jævn flade, som skal tørres af.

Udover at touchfree er let at rengøre, er det også yderst hygiejnisk, eftersom du ikke skal røre ved noget af det. Desuden ser det utrolig stilfuldt og flot ud, samtidig med at det er vandbesparende og hermed godt for miljøet og din elregning.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑