Flere overvejelser omkring valget af elevationsseng

Vi skrev tidligere en guide til valg af elevationsseng. Den artikel har vi fået meget respons på, da elevationssenge bliver mere og mere populære for tiden. Vi fortsætter serien med denne artikel med endnu flere tanker og overvejelser omkring købet af elevationsseng.

Det kan være svært at skulle vælge den perfekte elevationsseng – især hvis man ikke kender til de forskellige termer, som man møder på sin vej, når man kigger på specifikationer og vejledninger. Sengen vejer desuden en del i husholdningsbudgettet. Og endnu vigtigere, så tilbringer vi en tredjedel af vores liv i sengen. Derfor skal sengen helst være tilpasset lige netop en selv, når det kommer til madras og fjedre. Vi er nemlig alle forskellige når det kommer til senge, og det er derfor også vigtigt, at man prøver sengen, før man køber den.

Gør dig dine overvejelser

Som det første skal du gøre dig en række overvejelser, før du køber din nye elevationsseng. Der er mange ting at tage stilling til – men som noget af det første, skal du stille krav til, hvilken størrelse sengen skal være. Skal det være en enkelt- eller dobbeltseng? Todelt elevationsseng eller samlet? Det hele kommer an på dine præferencer. På det danske marked vil du hovedsageligt kunne finde størrelserne 120×200, 140×200, 160×200 og 180×200.

Hvis du er enkelt person, som skal sove i sengen, kan du med fordel vælge en seng i størrelsesordenen 140×200 – så er der også lidt ekstra plads til at boltre sig på, og sengen bliver ikke for lille. Hvis I er to brugere af sengen, vil det dog helt klart kunne anbefales, at I køber en 180×200. Dette er en dobbeltseng. Der findes her både elevationssenge, hvor det er begge sider af sengen, der løftes på samme tid, når man benytter elevationsfunktionen. Det betyder, at partneren er ”tvunget” til at ligge i samme position. Det er dog også muligt at få todelte elevationssenge, hvor dette problem ikke opstår, som kan anbefales til par, der skal købe elevationsseng.

I tilfælde af, at du er lidt højere end gennemsnittet, er det også muligt at købe en elevationsseng i længden 180×210. De ekstra 10 centimeter kan betyde meget, hvis man er lang.

Hvilke materialer skal sengen være i?

Her kommer en af de mere individuelle faktorer, der spiller ind, når man skal købe ny elevationsseng. Springmadrassen afgør, hvilken blødhed sengen har. Det kommer især an på, hvilke slags fjedre der er anvendt i madrassen – er det eksempelvis dobbeltlag, multi-pocket eller almindelige fjedre? Hver slags har sine fordele og ulemper, og især prisen kan være meget varieret.

Hvis I er to, der sover sammen, kan det dog anbefales at I vælger en multi-pocket løsning. For at opnå den bedste søvn i løbet af natten, skal man undgå forstyrrelser. Og par er rent faktisk de personer, der bliver forstyrret mest i løbet af natten, da de bevæger sig rundt og vender sig, så de vækker hinanden. En multi-pocket boxmadras gør, at bevægelserne ikke forstyrre partneren, da de forskellige ”lommer” af fjedre sørger for, at rystelserne ikke bevæger sig over til den anden side af sengen.

Også topmadrassen kan være med til at øge komforten. Her kan du blandt andet kigge på, hvilken blødhed det skal være. Måske foretrækker du memory-skum, der følger kroppens konjunkturer og isolerer godt, eller blot en almindelig blød stof topmadras.

Hovedreglen er dog, at du altid selv skal vurdere, hvilken seng og madras, du skal købe. Vi har alle individuelle behov, og foretrækker forskellige ting. Hvis man ikke føler sig tilpas i sin seng, kan det betyde, at man får en dårlig søvn. Komfort er topprioritet, når man køber seng!

Hvilket design, skal jeg vælge?

Hvis du gerne vil give sengen et passende udseende, der komplimenterer hjemmet på farver og stil, kan du med fordel kigge på sengegavle til elevationssengen. Dette kan være med til at give sengen et udtryk, som du selv bestemmer. Du kan ligeledes se på de funktionelle aspekter – er der rum under sengen, hvor der er plads til bed rollers, eller bedre, indbyggede skuffer? Disse ekstra funktioner kan hurtigt give ekstra plads i hjemmet, og er faktorer man skal tage med sig, når man tager beslutningen om, hvilken seng man skal købe.

Så husk – prøv altid selv sengen, og tænk altid på komfort, når du køber ny seng! En elevationsseng er smart, og giver en rigtig god komfort, hvis den bliver kombineret med den rigtige boxmadras og topmadras!


Comments are closed.

Back to Top ↑