Test af brugte computere

Skal du have en ny computer, kan du spare mange penge ved at købe en brugt computer.

Brugte computere fra en professionel forhandler fungerer ligeså godt som nye computere, da computerne bliver formaterede og opdaterede, inden de sættes til salg. Dermed vil du med en brugt computer få samme ydelser som med en ny.

Vi giver dig i denne artikel et par bud på nogle gode brugte computere.

HP gamer PC

Er du gamer, og skal du have ny computer, er HP EliteDesk 800 G1 TWR Gamer en god billig PC, der fungerer helt optimalt også til de nyeste spil. Med det vilde GeForce grafikkort og de 8 GB DDR3 RAM får du de mest optimale betingelser for at game på højeste niveau.

Computeren har et kraftigt kabinet, og du har gode muligheder for at opgradere computeren, hvis du vil det. Processoren er 4. generations og har en kraftig Intel Core, og derfor er du sikker på, at computeren reagerer hurtigt hver gang.

ASUS gamer bærbar

Spiller du computerspil, men har du samtidig brug for en computer, du kan tage med på farten, så er ASUS’ ROG GL552VW-CN387T lige noget for dig. Denne computer er et pragteksemplar af en gamer-bærbar. ROG står for Republic of Gamers, og det er til at mærke.

Computeren giver dig maksimal ydelse med dens Intel Core i7 2.6 GHz-processor, og med 8 GB DDR4 RAM samt GeForce GTX 960M grafikkort kan computeren uden problemer klare at trække computerspil, der er meget grafisk krævende.

Du kan samtidig gemme alle de film og spil, du vil, da computeren har hele 1 TB hukommelse. Oplevelsen ved at game bliver ikke meget større end med denne ASUS gamer-bærbar. En rigtig god gamer-PC til en favorabel pris.

God til den studerende

Er din computer brændt ned, og er det småt med pengene? Er du studerende, er dette noget nær det værste mareridt, man kan forestille sig. Men står du og skal bruge en computer akut, kan det være rigtig smart at købe en brugt computer, der ikke er ligeså dyr som en ny.

Lenovos Thinkpad X200 er en lille fiks computer med en skærm på 12”. Den er let at have med på skolen, i tasken og let at hive frem, hvis der er tid til skolearbejde i toget eller bussen.

Computeren har en kraftig Intel Core 2 duo processor, og med en RAM på 4 GB klarer den uden problemer de opgaver, der er brug for som studerende.

Prisen er også helt nede på jorden og er særdeles velegnet til et SU-budget.

Køb hos en professionel forhandler

Som du kan se på teksten om ovenstående tre computere, findes der computere til ethvert behov. Køber du en brugt computer ved en professionel forhandler, får du også garanti på varen, ligesom du gør, når du køber en ny computer.

Det er godt at købe brugt, da du sparer penge, og samtidig sparer du også verden for at skulle producere nyt. Gør dig selv en tjeneste og køb brugt hos en professionel forhandler. Forhandleren har gennemtestet computeren og sikret, at computeren fungerer helt efter bogens regler.

Skulle der alligevel mod forventning være noget galt med computeren, har du som forbruger dine rettigheder, når du køber ved en professionel frem for at købe over Den Blå Avis.

Vil du læse flere forbrugertests, eller vil du blot læse nyheder og tendenser inden for teknologiens verden, så klik her.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑