Drone test – Bedst i test

Droner er det nye sort, og dette års helt store gavehit. Men hvad er en drone, og hvilken model skal man vælge for at være helt med på beatet? Vi har lavet en drone test så du, let og hurtigt, kan få et overblik

Hvad enten du er nybegynder inden for faget eller efterhånden er en garvet bruger af droner, kan denne artikel give dig nogle nyttige oplysninger om konceptet.

Vi vil starte med at teste fire af de mest populære droner lige for tiden. Herefter vil vi fortælle lidt om, hvad en drone egentlig er, og hvilke regler, du skal forholde dig til, når du skal ud og flyve.

Hvilken model er så bedst?

Vi har gransket lidt i udvalget af tilgængelig droner herhjemme og testet et par stykker af dem.

___________________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse:

___________________________________________________________________________________________

Hubsan X4 Mini Quadcopter

Hubsan X4 Mini Quadcopter
0 kr.

Lille bitte drone, der ikke fylder mere end en håndfuld. Faktisk vejer den blot 40 gram. Modellen har ikke kamera, men der findes en anden version med kamera.

Donen styres vha. en fjernbetjening, med to styrepinde, der har en rækkevidde på op til 100 meter. Med den indbyggede gyro kan quadcopteren stå helt stille i luften.
Den lille fyr kan desuden lave mange sjove kunster og kolbøtter i luften. Natflyvning er intet problem, da den er udrustet med et par kraftige LED pærer.

Hubsan X4 Mini Quadcopter kan oplades på blot 30 min. via USB og kan herefter flyve 8-10 min.

Dette er en god begynder-drone, da den er forholdsvis nem at styre og ikke er så dyr i indkøb.

Parrot AR.Drone 2.0  – (Testvinder)

Parrot AR.Drone 2.0
0 kr.

Smart fjernstyret quadrocopter med HD kamera, som du kan styre med din smartphone eller en tablet. Video optaget med quadrokopterens kamera streames direkte ned på din telefon eller tablet, hvorfra du også kan styre dronen på op til 50 meters afstand.

Få den til at lette og lande ved at trykke på hhv. take off eller land.  Når dronen er i luften, styres den ved at vippe din telefon eller tablet til samme side som du ønsker at den skal flyve. Juster højde og rotation via regulatorer. Det indbyggede gyroskop sikrer en stabil flyvning.

Modellen kan flyve i ca. 12 min. på en fuld opladning. En opladning tager 60-90 min. Dronen søger selv hjem for at lande, når den trænger til en ny opladning.

Parrot AR.Drone 2.0 kommer med to kabinetter – et robust kabinet til farefyldt flyvning og et lettere, smidigt kabinet til hurtige flyvninger i det fri. Alle dele på modellen kan udskiftes, hvis noget skulle blive beskadiget. Alt efter valg af kabinet, vejer dronen 380-420 gram og fylder, hvad der svarer til fire frokosttallerkner.

Download AR.Drone spille-apps og spil mod rumuhyrer eller andre droner.

Parrot AR.Drone 2.0 vinder, fordi du får utroligt meget for pengene; Videokamera i HD kvalitet med streaming til smartphone eller tablet. Direkte upload af billedmateriale til andre medier via app eller se det på dit Smart TV, samt mulighed for andre sjove underholdningsfunktioner.

Den er udstyret med et rimeligt godt batteri, der gør det muligt at være i luften i forholdsvis lang til. Det er desuden muligt at købe andre batterier, der kan holde endnu længere. Desuden gør de to kabinetter det også muligt at flyve lidt mere sikkert i forskellige omgivelser.

Parrot Rolling Spider

Parrot Rolling Spider
Parrot Rolling Spider
0 kr.

Parrot Rolling Spider er en lidt atypisk drone, da den også er udstyret med to aftagelige hjul. Kør på gulve, vægge og loft, eller afmonter hjulene for at flyve en tur med den kameraudstyrede drone.

Video streames direkte til din smartphone eller tablet, og giver dig følelsen af at flyve med. Det er også fra en af disse enheder at styringen foregår.

Download den gratis app til Parrot Rolling Spider, hvormed du kan lave loops og andre fede tricks på op til 20 meters afstand. Gyroskopet giver en yderst stabil flyvning, og med ultralydssensoren kan du flyve helt tæt på jorden uden at styrte. Desuden er det muligt at lave fritfald take off.

Parrot Rolling Spider kan køre i 6 min. eller flyve i 8 min. på en fuld opladning. En opladning tager 90 min.

Modellen er fremstillet i et stærkt materiale, der kan holde til lidt af hvert og vejer 55 gram (65 gram med hjul). Det er en forholdsvis lille drone, som kun har en diameter på 14 cm. Den findes i rød, blå og hvid. Desuden medfølger der et ark med klistermærker, så du kan give din drone lidt mere personlighed i form af forskellige ansigtsudtryk.

DJI Phantom 4

DJI Phantom 4
12.975 kr.

DJI Phantom 4 er nok den mest populære drone på markedet i øjeblikket, og DJI har også været førende på drone området i mange år. Selvom konkurrencen er blevet skærpet de seneste år, så formår DJI stadig, at holde en god afstand til konkurrenterne.

Denne drone model, er på mange måder lidt foran dem alle. Med denne drone har du altid fuld kontrol over tingene, i forhold til styring og betjening i det hele taget.

Med din fjernkontrol og din FPV skærm, i form af en iPhone eller iPad, så kan du via 4K kameraet, der er monteret på dronen, følge med under hele flyvningen.

Du kan optage flotte videosekvenser, tage højt opløselige billeder, og endda sætte droner til at udføre mange forskellige opgaver helt automatisk.

Selv de professionelle benytter DJI Phantom til specielle opgaver, som for eksempel circle-funktion eller follow-me, der bruges en del indenfor blandt andet sport og action verdenen.

Phantom er utrolig rolig i sin flyvning, og det betyder, at dine billed- og videooptagelser bliver rigtig gode. Den er forsynet med et anti-kollisionssystem, der gør at den kan undvige objekter på sin vej igennem luften.

Dronen er med sine fantastiske flyveegenskaber det bedste bud på en løsning, selv når vejret er lige på grænsen til, at det ikke er flyvevejr.

Den er stabil, og betjeningen af dronen er utrolig nem, og efter kort tid, vil de fleste blive exeptionelle drone-piloter. Flyvetiden med modellen her er på mellem 25 og 28 minutter, naturligvis afhængig af vejr og vind.

DJI Phantom 2 Vision+

DJI Phantom 2 Vision+

Tag flotte panoramabilleder, almindelige fotos eller lav film i HD kvalitet fra flere vinkler med DJI Phantom 2 Vision+. Billeder og film kan selvfølgelig streames direkte til din smartphone eller tablet – her er det også muligt, via en radarfunktion, at finde dronen, hvis den bliver væk. Dog kan du også bare bede den om at vende hjem af sig selv.

Joypaddet gør det let at styre DJI Phantom 2 Vision+ og følge med i batteriniveauet. Fjernstyr dronen på op til 700 meters afstand via WiFi. Det indbyggede kompas og gyroskopet hjælper med at lette styringen i vanskelige områder. Du kan fastsætte hastigheden for en sikker landing.

En opladning tager 1-1,5 time, hvormed dronen kan flyve ca. 25 min. eller hvad der svarer til en flyvetur på godt 15 km.

Motoren og propellerne er blevet forbedret, så de kan løfte mere. Det er derfor intet problem at svæve afsted gennem luften med den lille maskine på 1.284 gram. Dronen kan flyve op til 15 m/s.

Nu til de mere grundlæggende oplysninger…

Som lovet ville vi efter denne drone test komme med lidt mere grundlæggende oplysninger omkring droner.

Definitionen af en drone

Helt grundlæggende betegnes en drone som et flyvende fartøj, hvis op- og fremdrift styres af fire propeller vandret placeret oven på fartøjet. Droner kan sammenlignes med helikoptere i funktion fraset at propellerne, som der altid er fire af, sidder anderledes – altså kun vandret. Af samme grund går en drone også under betegnelsen quadrocopter eller quadcopter. Ved at variere rotationshastigheden af de forskellige propeller, kan dronen enten stig op eller ned, dreje til siden, eller styre frem og tilbage. De fire rotorer, samt gyroskoper og andre intelligente stabiliseringssystemer, gør det muligt at få dronen til at stå helt stille i luften.

Droner findes i mange forskellige størrelser – nogle er så små, at de ikke fylder mere end, hvad der kan være på din håndflade. Disse små droner er gode at starte ud med, da de oftest er billigere og lettere at flyve rundt med – netop pga. størrelsen. Senere kan du opgradere til en større model, som har lidt mere cool udstyr, avancerede kameraer og kan flyve hurtigere samt længere.

Fjernstyrede droner

Droner til privatpersoner kan styres på to forskellige måder – enten via et joypad eller via en smartphone eller tablet.

Konceptet med fjernstyring via joypad kender de fleste nok til – i hvert fald dem, der har haft en fjernstyret bil eller lignende som barn. De fleste joypads er ganske lette at betjene – der er knapper til start og landing, samt en styrepind til at navigere dronen rundt. Nogle joypads har også knapper til at lave loops og andre fede tricks med.

På en skærm i joypaddet, eller via din smartphone, kan du let følge med i, hvor dronen flyver hen. Denne funktion gør det muligt at flyve steder hen, hvor du ikke fysisk kan se dronen, men blot følge med på skærmen.*

Batteri- og flyvetid fremgår oftest af en lille indikator på joypaddet.

Bruger du din smartphone eller tablet til at styre din drone, skal du først downloade en app. Styringen foregår herefter ved at du fjernstyrer dronen ved at trykke på de forskellige funktionsknapper på skærmen. Naviger dronen til højre eller venstre ved at vippe enheden til de samme sider. Film og billeder bliver streamet direkte ned på mediet via WiFi, hvilket gør det muligt at følge dronen på samme vis, som på joypaddet.

Alt efter hvilken model du køber, kan dronen fjernstyres på op til 2 km afstand. Styrter din drone ned, eller bliver væk på anden vis, har mange modeller en særlig GPS-funktion, således at de kan findes igen. Nogle droner har også en vend hjem funktion, hvor de selv kommer tilbage til deres base, hvis du taber dem af syne.

Mange droner er udstyret med forskellige systemer, såsom gyroskoper og ultralyd, der gør styring og flyvning lettere. Systemerne gør det muligt at stå stille i luften, samt at flyve tæt på jorden uden at styrte ned.

*Ifl. danske lovgivning skal der være i visuel kontakt med dronen under flyvning, og du skal til enhver tid kunne fjernstyre dronen.

Flyvetid

Alt efter model og kvalitet af batteri, er det forskelligt, hvor lang tid dronen kan være i luften. Mange droner giver på den ene eller den anden måde signal om, at strømniveauet er ved at være lav – nogle søger endda selv hjemad mod opladningsbasen, når niveauet er ved at være lavt, mens andre beregner, hvor langt, det er forsvarligt at flyve væk i forholde til batteritid.

Fagre nye verden i film og billeder

Noget af det sjoveste ved at have en drone er, at den oftest er udstyret med et lille kamera, så du kan tage billeder eller filme forskellige områder og begivenheder fra en helt ny vinkel. Oftest er kameraet ganske professionelt og leverer materialer i høj kvalitet. De fleste kameraer kan rotere eller vinkles på anden vis under flyvning, således at det er muligt at fotografere eller filme fra flere vinkler uafhængigt at dronens position.

Brug f.eks. dronen til at filme en dag på skaterbanen, skituren eller en tur på stranden. Ved at downloade en app, kan du livestreame billeder og video direkte på din smartphone eller tablet – oftest i HD kvalitet- og uploade materialerne på forskellige medier.

Størstedelen af dronerne i denne test er udstyret med kamera.

Er du landmand, er en drone med kamera også den perfekte hjælper til at skabe en godt overblik over markerne.

Regler om droner

Selvom det er sjovt at filme, skal du være bevidst om, at du hverken må filme eller tage billeder af personer på ikke offentlige tilgængelige steder. Af samme grund må du heller ikke overflyve private grunde, sommerhus- og campingområder.

Desuden er der en masse andre regler, som er fastsat af trafikstyrelsen. Disse er listet herunder:

  • Maksimal flyvehøjde: 100 m
  • Minimum afstand til militær flyvestation: 8 km
  • Minimum afstand til offentlig flyvestation: 5 km
  • Minimum afstand til bymæssig bebyggelse: 200 m
  • Minimum afstand til ulykkessteder: 200 m
  • Minimum afstand til større offentlig vej: 150 m
  • Minimum afstand til Kongehusets ejendomme: 150 m

Reglerne er sat for at sikre en høj sikkerhed og respekt for privatlivets fred, og overtrædelse af ovenstående regler kan medføre bødestraf. Bøderne ligger på omkring 2-3.500 kr. Der kan dog søges dispensation, hvis billederne skal bruges til reklame eller andet.

 


Comments are closed.

Back to Top ↑