Den bedste pleje for din hud

Din hud bliver udsat for meget i løbet af årene og bliver påvirket af blandt andet din kost og motionsvaner samt vind, sol og kulde. Hvis du gerne vil have en sund og flot hud hele livet, er det derfor vigtigt, at du passer på den – også som mand.

  • Søvn

En god nats søvn er generelt vigtigt for din krop, men det sætter også sine spor på din hud, hvis du ikke får sovet nok. Udmattelse og mangel på søvn medvirker nemlig til en grålig, trist og tør hud. De fleste voksne har behov for at sove mellem syv og ni timer hver nat. Ved at få nok med søvn, vil du opleve at din hud bliver klarere og mere frisk at se på samt du vil få færre rande under øjnene. Udover nok med søvn kan du med fordel købe en natcreme, så din hud har noget at arbejde med.

  • Væske

Det er så vigtigt for din hud, at du får nok at drikke i løbet af dagen. Masser af vand, vel at mærke. Vand fugter huden indefra, så du undgår tør hud og det hjælper på at skylle affaldsstoffer ud, så du får færre urenheder og bumser. Derudover er dit væskeindtag også med til at modvirke rynker. Prøv at se, om du kan drikke halvanden til to liter vand om dagen og se de underværker det gør for din hud og dens glød.

  • Hudpleje

Som nævnt bliver vores hud udsat for meget, og du kan hjælpe din hud på vej med den rette hudpleje. Ansigtscreme hjælper til, at din hud ser friskere ud og er nødvendig for at opretholde eller genskabe din huds fugtighed og smidighed. Du kan med fordel vælge en ansigtscreme, der passer til din hudtype alt efter om du har normal, fedtet eller tør hud.

Bedst testede ansigtscremer til mænd baseret på hudtype:

  • Normal hud: L’Oreal Men Expert Hydra Energetic Moisturizing Lotion
  • Fedtet hud: Biotherm Homme T-Put Anti Oil Mattifying Moisturizing Gel
  • Tør hud: Clarins Men Line-Control Cream
  • Pas på solen

Solens stråler er, som de fleste ved, skadelig for vores hud. UVA strålerne er med til at speede aldringen af vores hud op og UVB brænder din hud. Uanset årstiden, bør du beskytte din hud mod solens stråler – også selvom det er overskyet, kan din hud stadig godt tage skade. Du kan passe godt på din hud ved at bruge en ansigtscreme med SPF 15 hele året.

  • Vind og kulde

Vind, kulde og tør luft påvirker din hud. Og mange oplever om vinteren, at deres hud kommer i ubalance og kan føles tør, sensitiv og stram. Hvis du opholder dig meget udenfor i forbindelse med for eksempel sport eller, hvis du arbejder som gartner, taglægger eller andre jobs, hvor man arbejder ude i al slags vejr, er det især vigtigt at give ens hud nok med fugt. Her kan en fed creme anbefales.


Comments are closed.

Back to Top ↑